Handelsbetingelser

Betaling

Dykfyn ApS modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, American Express, Euro Card, MasterCard, Diners Club og JCB. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

Alle beløb er i danske kroner (DKK) og inkl. moms.

Dykfyn krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med NETS.

Levering

Dykfyn efterstræber, at afsendelsen af ordrer indgået hverdage før kl. 15:00 sker samme dag. Ordrer indgået efter kl. 15:00 bliver afsendt efterfølgende hverdag.

Dykfyn sørger for levering med Post Danmark (med mindre andet angives) til modtager på den dato, der er ønsket i bestillingen. Rettidig levering forudsætter, at Post Danmark overholder dag-til-dag levering. Såfremt der opstår forsinkelser hos Post Danmark, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den ønskede leveringsdato. Post Danmarks kvalitetsmål omkring leveringssikkerhed er minimum 97% for brevpakker og minimum 99% for pakkepost. Bemærk dog at disse procentsatser er gennemsnitlige og kan dække over store lokale og tidsbegrænsede variationer.

Dykfyn kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Post Danmark. I tilfælde af meget forsinkede (adskillige dage) eller decideret udeblevne leverancer, fremsender Dykfyn naturligvis en ny leverance uden beregning.

Levering til Bornholm og visse småøer er ikke omfattet af Post Danmarks målsætning om dag-til-dag levering, idet forsendelser til disse område i nogle tilfælde kan vare 2 dage. Dykfyn tager altid udgangspunkt i dag-til-dag levering.

Levering til Færøerne, Grønland og udlandet sker også med Post Danmark.

Reklamationsret

Dykfyn yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriseret indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Dykfyn inden for rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder Dykfyn returneringsomkostninger i rimeligt omfang.

Reklamation og varereturnering

Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til:

Dykfyn ApS
Slipshavnsvej 8
5800 Nyborg

Varereturnering foregår også til denne adresse – bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto, hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Refusion

I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer, som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og Dykfyn har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme og kan uden videre oplyses pr. e-mail eller anden traditionel korrespondanceform.

Fortrydelsesret

Der er 14 dages returret på varerne regnet fra den dag de modtages. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i væsentligt samme stand og mængde, som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto inden for få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde.

Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 efter købet og fra fortrydelsen skal du senest 14 dage efter returnere forsendelsen.

Meddelelsen skal gives pr. e-mail til info@dykfyn.dk. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standard fortrydelsesformular, som sendes med retur. Den finder du her: Fortrydelsesformular (pdf)

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt, for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord, du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet ud over, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som du kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.