Dykkerdrømme på solskinsøen
- Tag med os til Bornholm fra d. 19.-22. september 2019
Vi byder på en forlænget weekend i den aller østligste krog af Danmark, Bornholm.
Vi ved alle, at Bornholm er den dejligste ferieø, men har du noglesinde overvejet at hoppe en tur i vandet? Bornholm er et dykkermekka uden mage! - Vrag, huler, klipper, natur og meget mere, dybt som lavt vand byder på oplevelser ud over det sædvanelige!
Denne fællestur arrangeres som en forlænget weekend med afgang torsdag morgen. Vi kører i samlet kortege til Ystad hvor vi sejler over med middagsfærgen. Ved ankomst til Rønne indfinder vi os i vores privatejede sommerhus, helt nede ved vandet. Vi sover fordelt i sommerhuset på seng eller luftmadres.
Fredag står i dykningens tegn, med 3 dyk hvoraf to er vragdyk med gummibåd, til destinationer vi beslutter i fællesskab, lørdag samme plan og søndag vender vi atter snuden hjemad.
Inkluderet i prisen:
- Indkvartering i sommerhus
- Dykning (4 vragdyk fra båd, samt kystdyk efter ønsker og lyst)
- Færgeoverfart
Prisen inkludere ikke:
- Evt. leje af dykkerudstyr samt fyldninger af flasker
- Dykkerforsikring
- Måltider - Vi opretter en fælles madkasse, og laver mad i fællesskab i sommerhuset


