Gratis fragt over 499 kr
Egen indensdørs pool
Egen pool
Fortrydelsesret
Dages returret
50 80 80 22
-23%

S-Tek Pure System 13kg inkl. Single Tank Adapter

Normalpris 6.599,00 DKK
5.082,00 DKK
Lagerstatus: Levering 8+ dage

sæt

Kundeservice tlf. 50808022

Hurtig levering

30 dages returret

Udlev dine tekniske dykkerdrømme med Scubapro's veldesignede S-Tek linje. 

S-Tek linjen er en videreudvikling af den oprindelige X-Tek linje, med tekniske produkter til krævende og alsidig dykning, udviklet i samarbejde med nogle af verdens aller mest rutinerede tec-dykkere. Fælles for alle produkterne er, at de er udvikliet med enkelthed, komfort og sikkerhed for øje. 

S-tek Pure systemet er en samlet pakke til dykkeren der ønsker en glidende overgang fra rekreativ til teknisk dykning, eller til dykkeren der ønsker fordelene fra det tekniske udstyrs-setup, dog stadig med Single Tank muligheden. Der medfølger en 13kg Donut formet vinge konstrueret i 1000Denier Cordura materiale på ydersiden og 500Denier Cordura inderblære. Blæren kommer med Scubapro's elipse formede inflatorslange og Scubapro's Tek K-Style inflatorenhed. Vingen monteres på den medfølgende 3D formede bagplade. På bagpladen er der monteret webbing. Filosofien med Scubapro's Pure system er, at sættet skal være så simpelt og enkelt som overhovedet muligt, til forskel fra Pro Systemet, hvor komfort har været den vigtigste faktor. Derfor er bagpladen og harness'et konstrueret helt traditionelt, simpelt og intuitivt.

Slutteligt medfølger Scubapro's S-Tek Single Tank Adapter der lader dykkeren dykke systmet med blot en enkelt tank på ryggen, fremfor det normalt anvendte dobbeltsæt. Single Tank Adapteren er ikke obligatorisk at benytte, men kan påsættes ved behov. 

 

Vi anbefaler dette sæt til den nye Tek-dykker eller til tek-dykkeren der ønsker at dykke under varmere himmelstrøg. Skal du bruge et sæt til dedikeret teknisk dykning i Danmark, anbefaler vi en blære med større bæreevne.

Scubapro anbefaler at dette sæt maksimalt benyttes i kombination med ét stk. 15L flaske.

 

Hvis du har spørgsmål, anbefaler vi at du kontakter vores kundeservice. Vi har ansatte med mange års teknisk dykkererfaring.